Skip to main content
Economy and Finance

Hvad er euroområdet?

Euroområdet består af de EU-lande, der har indført euroen som valuta.

Alle EU's medlemslande er med i den økonomiske og monetære union (ØMU'en) og koordinerer deres økonomiske politik for at støtte EU's økonomiske mål. En række medlemslande har dog taget et yderligere skridt og udskiftet deres nationale valuta med den fælles valuta, euroen. Disse medlemslande udgør tilsammen euroområdet.

Da euroen blev introduceret for første gang i 1999 – som "kontopenge" – bestod euroområdet af 11 af de dengang 15 EU-lande. Grækenland kom med i euroområdet i 2011, bare et år inden man indførte eurosedlerne og -mønterne, og derefter fulgte Slovenien i 2007, Cypern og Malta i 2008, Slovakiet i 2009, Estland i 2011, Letland i 2014 og Litauen i 2015. I dag består euroområdet af 19 EU-lande.

Af de medlemslande, som står uden for euroområdet, har Danmark et såkaldt forbehold nedskrevet i en protokol, men landet kan stadig vælge at gå med på et senere tidspunkt, hvis det ønsker det. Sverige opfylder stadig ikke kriterierne for at komme med i euroområdet.

De resterende ikke-eurolande er blandt de lande, der kom med i EU i 2004, 2007 og 2013 – efter euroen blev indført. Disse lande opfyldte på tiltrædelsestidspunktet ikke kriterierne for at komme med i euroområdet, men de har forpligtet sig til at indføre euroen, så snart de opfylder kriterierne – de er såkaldte medlemslande med dispensation ligesom Sverige.

Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten har indført euroen som deres nationale valuta efter særlige monetære aftaler med EU og har lov til at udstede en vis mængde af deres egne euromønter. Men fordi de ikke er EU-lande, er de ikke en del af euroområdet.

Forvaltning af euroområdet

Med indførelsen af euroen er eurolandenes økonomier blevet mere integrerede. Denne økonomiske integration skal forvaltes ordentligt, så vi kan drage fuld fordel af den fælles valuta. Derfor adskiller euroområdet sig fra andre dele af EU gennem sin økonomiske forvaltning – især den pengepolitiske og økonomisk-politiske beslutningstagning.

  • Pengepolitikken i euroområdet ligger i hænderne på det uafhængige eurosystem, som består af Den Europæiske Centralbank (ECB), som ligger i Frankfurt i Tyskland, og eurolandenes nationale centralbanker. Gennem Styrelsesrådet definerer ECB pengepolitikken for hele euroområdet – en fælles monetær myndighed med en fælles monetær politik og med det overordnede formål at bevare prisstabilitet.
  • Inden for euroområdet har de enkelte medlemslande fortsat i høj grad ansvaret for den økonomiske politik, men de nationale regeringer skal koordinere deres respektive økonomiske poltikker med henblik på at opnå de fælles mål om stabilitet, vækst og beskæftigelse. Koordineringen sikres gennem en række strukturer og instrumenter, hvoraf den vigtigste er stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og vækstpagten indeholder vedtagne regler om finanspolitisk disciplin, f.eks. grænser for offentlige underskud og statsgæld, som alle EU-landene skal overholde. Det er dog kun eurolandene, som kan blive pålagt sanktioner – enten finansielle eller af anden art – hvis de ikke overholder reglerne.
  • De økonomiske regler, der er fastsat af EU, er organiseret i en årlig cyklus kaldet det europæiske semester.

Hvem er allerede med?

Eurolande

Ikke-eurolande

Medlemslande med forbehold

ØstrigBulgarienDanmark
BelgienKroatien
CypernTjekkiet
EstlandUngarn
FinlandPolen
FrankrigRumænien
TysklandSverige
Grækenland
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Holland
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien

Governing the euro area

By adopting the euro, the economies of the euro-area members become more integrated. This economic integration must be managed properly to realise the full benefits of the single currency. Therefore, the euro area is also distinguished from other parts of the EU by its economic management – in particular, monetary and economic policy-making.

  • Monetary policy in the euro area is in the hands of the independent Eurosystem, comprising the European Central Bank (ECB), which is based in Frankfurt, Germany, and the national central banks of the euro-area Member States. Through its Governing Council, the ECB defines the monetary policy for the whole euro area – a single monetary authority with a single monetary policy and the primary objective to maintain price stability.
  • Within the euro area, economic policy remains largely the responsibility of the Member States, but national governments must coordinate their respective economic policies in order to attain the common objectives of stability, growth and employment. Coordination is achieved through a number of structures and instruments, the Stability and Growth Pact (SGP) being a central one. The SGP contains agreed rules for fiscal discipline, such as limits on government deficits and on national debt, which must be respected by all EU Member States, although only euro-area countries are subject to sanction – financial or otherwise – in the event of non-compliance.
  • Implementation of the EU’s economic governance is organised annually in a cycle, known as the European Semester.

Who’s already in?

Euro-area Member States

Non-euro area Member States

Member State with an opt-out

AustriaBulgariaDenmark
BelgiumCroatia 
CyprusCzechia 
EstoniaHungary 
FinlandPoland 
FranceRomania 
GermanySweden 
Greece  
Ireland  
Italy  
Latvia  
Lithuania  
Luxembourg  
Malta  
Netherlands  
Portugal  
Slovakia  
Slovenia  
Spain